I weekenden den 14. & 15. september var jeg på udstilling i Aarhus. Som altid havde vi en fantastisk udstilling i “min” klub Jyrak (Jysk Racekatte Klub) Jeg bøjer mig i støvet over hvor stort et engagement de ligger i udstillingerne, så vi udstillere og vores katte får den bedste oplevelse HVER gang.
Jeg havde Mercury med “DK Cat2BE Planet Mercury”, som jeg ejer sammen med mine gode opdrætter veninde Dorina. Jeg er lidt beklemt med at udstille ham lige nu, for han står virkelig ikke med særlig meget pels, og eftersom han nu er både Champion og International Champion (klasse 5) så er konkurrencen jo benhård når jeg kommer med en fertil hankat.
Som altid – fristes jeg til at sige, så er han en fornøjelse at ha med på udstilling.
Lørdag fik han CAGCIB og NOM ved Dommer Sara Morino, som skrev i hans kritik at han var “a really charming prince.
Søndag fik han CAGCIB ved dommer Donatella Mastrangelo, hvor han tabte NOM til Lone’s flotte flotte Conrad, hvilket var fuldt fortjent.
Jeg er SÅ stolt af min dejlige dreng, der er så nem at ha med, til trods for han faktisk nu har fået øje på damerne, og faktisk er blevet far for første gang en uge inden udstillingen.